Brandvagt til virksomheder, boligforeninger og den offentlige sektor
Vi leverer professionelle og uddannede brandvagter i hele Danmark.
Brandvagten anvendes i alle situationer hvor brandsikkerhed, menneskeliv og værdier har høj prioritet. Samt ved krav fra certificeret brandrådgiver, beredskabsmyndighederne, kommunen, forsikringsselskabet eller bygherre.
Hvis ABA eller AVS anlægget er frakoblet eller ude af drift på skoler, virksomheder, hospitaler, plejehjem eller andre offentlige eller private bygninger kan vi levere brandvagter i en kortere eller længere periode.
Vi leverer desuden brandvagter til events og arrangementer med mange mennesker samt ved overnatning på skoler eller i idrætshaller.
Vi leverer også brandvagter til specialarrangementer og ved varmt arbejde hvor der frembringes gnister og brandfarlig opvarmning.
Vi kan desuden levere brandslukningsudstyret i forbindelse med løsning af en brandvagtopgave.
Brandvagtens funktion er at forebygge, alarmere, evakuere, begrænse- og minimere brandskader. Samt redde menneskeliv og værdier.
Ved tilbudsindhentning og bestilling bedes du oplyse hvis der er særlige krav til udstyr og beredskabsuddannelse på opgaven.
• Hvis der er særlige krav til brandvagtens beredskabsuddannelse.
• Hvis brandvagten skal medbringe håndildslukker(e).
• Hvis brandvagten skal medbringe megafon.
• Hvis brandvagten skal foretage termografisk måling efter varmt arbejde.
• Hvis hjelm, sikkerhedsbriller eller sikkerhedssko er påbudt.
• Spørg os hvis du er i tvivl, vi hjælper under hele processen.
Vores kundeservice har åbent:
Mandag - Fredag 06.00 - 21:00
Lørdag - Søndag 06.00 - 21:00
Kundeservice holder lukket alle helligdage samt 24/12 og 31/12.
Brandvagt ved systemfejl og driftsfejl på ABA og AVS anlæg
Vi kan ofte reagere hurtigt og levere brandvagter når boligselskaber, virksomheder eller den offentlige sektor oplever akutte systemfejl eller driftsforstyrrelser på ABA eller AVS anlæg. Vi kan levere brandvagter 24 timer i døgnet indtil systemet igen er i funktion.
Hvornår er der krav om brandvagt ved fejl eller nedbrud af brandtekniske installationer ?
Både forsikringsselskaberne og bygningsreglementet stiller krav om brandvagt ved nedbrud, frakobling eller fejl brandtekniske installationer, herunder ABA og AVS anlæg samt ved fejl på flugtvejs- og panikbelysningen i virksomheder, institutioner, hoteller og boligselskaber. I modsat fald skal bygningen evakueres og må ikke anvendes før anlæggene igen er fuld funktionsdygtige. Hvis bygningen grænser tæt op ad en anden bygning, kan beredskabet stille krav om brandvagt 24 timer i døgnet selvom bygningen ikke anvendes, da en brand i så fald kan sprede sig til nabobygningerne uden at blive opdaget i tide.
En bygningsejer er forpligtet til at have brandvagter, når det er påkrævet. Hvis dette krav ikke overholdes, kan forsikringsselskabet afvise at dække indbo- og bygningsskader. Desuden kan bygningsejeren blive straffet, hvis manglen på en brandvagt har bragt menneskeliv i fare.
Varmt arbejde er en fælles betegnelse for alt arbejde, der involverer brug af udstyr der kan skabe gnister, åben ild eller høj varme.
Gnister fra varmt arbejde kan flyve langt og lande i sprækker, isolering eller på brandbare materialer hvor de kan ligge og ulme, før en brand bryder ud. Derfor skal der aktid være en brandvagt til stede under og efter varmt arbejde.
Før og under varmt arbejde er det en god ide at:
• Frakoble ABA/AVS anlægget i det område hvor håndværkerne arbejder.
• Ved frakobling i mere end 24 timer skal forsikringsselskabet som regel godkende dette.
• Sluk ventilationssystemet, så gnister ikke spredes til andre rum eller antænder isolering eller filtre inde i ventilationsanlægget.
• Hvis ventilationssystemet er kendt for at have ophobninger af brandbart støv eller fedt bør kanalerne rengøres og afdækkes inden arbejdet påbegyndes.
• Fjern alle brandbare materialer inden for mindst 10 meters radius fra arbejdsstedet.
• Bestil en brandvagt (forsikringskrav).
• Hav håndildslukkere klar i det område hvor håndværkerne arbejder med varmt arbejde.
• Udfyld og underskriv forsikringsselskabets aftaleblanket om varmt arbejde og opbevar den såfremt der skulle opstå en skade.
• Hvis bygningen er fredet kan særlige forhold for varmt arbejde være gældende.
• Det kan være et krav fra forsikringsselskabet at håndværkerne har varmt arbejde certifikat.
• Flugtveje og branddøre må ikke være blokeret eller svært fremkommelige.
• Hvis varmt arbejde udføres indendørs bør du sikre god udluftning pga. faren for udvikling af usynlige og lugtfrie giftige dampe og svejserøg.
Forsikringsselskaberne har specifikke betingelser for dækning i forbindelse med brande, der opstår som følge af varmt arbejde. Såfremt der sker en skade som følge af, at reglerne for varmt arbejde ikke er overholdt kan det have den konsekvens, at retten til erstatning fra forsikringsselskabet bortfalder, nedsættes eller at der gælder en forhøjet selvrisiko. Følg derfor altid dit forsikringsselskabs retningslinjer grundigt før, under og efter udførslen af varmt arbejde.
Vores brandvagter kan foretage termografisk måling og logbogsføring ved opgaver hvor der udføres varmt arbejde for at højne brandsikkerheden på opgaven.
Termografisk måling kan detektere temperaturstigninger og varmepunkter såsom gløder der ligger og ulmer efter varmt arbejde med gnistfremkaldende værktøjer.
Hvis I ønsker det kan brandvagten mod et gebyr medbringe termografisk udstyr. Husk at oplyse at brandvagten skal medbringe termografisk udstyr ved bestilling af brandvagt.
Kundeservice: 30 64 85 85
Brandvagt ved midlertidig overnatning på skoler og idrætsstævner
Vi leverer brandvagter ved midlertidig overnatning på skoler, idrætshaller og andre faciliteter som ikke er godkendt som hotel, vandrerhjem eller andet permanent overnatningssted.
Som udgangspunkt kræver det kommunale beredskab at der er en vågen brandvagt til stede hvis flere end 150 personer overnatter på en skole eller i en idrætshal - eller hvis mere end 50 personer overnatter i det samme lokale.
Når mange mennesker skal sove i et rum eller i en bygning, der ikke er godkendt til formålet, skal reglerne i Bygningsreglement 18, kapitel 5, bilag 11B følges og beredskabet og kommunen skal varsles ca. 4 uger i forvejen. Byggelovgivningens regler omfatter krav til blandt andet flugtveje, brandalarm, brandslukningsudstyr og brandvagt samt at kommunen og det lokale brandvæsen er varskoet i god tid, ellers må overnatningen ikke finde sted.
Gå ind på kommunens hjemmeside for at anmelde overnatningen.
Hvis du ønsker at bestille en brandvagt kan du ringe til os på nedenstående telefonnummer.
Kundeservice: 30 64 85 85
Brandsikkerhed bør altid have højeste prioritet
Det er vigtigt at beskytte mennesker, værdier og jeres drift mod forskellige risici
herunder brand.
Brandsikkerhed bør altid have højeste prioritet når I tænker sikkerhed. En brand
kan på få minutter udslette alt - og bringe både mennesker og virksomhedens
overlevelse i fare.
Ved indbrud og tyveri vil virksomheden opleve et økonomisk tab, som ofte er
muligt at reetablere igen hurtigt. En brand derimod kan have fatale konsekvenser
for virksomhedens fremtidige eksistens. Det kan tage måneder eller år at genåbne,
hvis det overhovedet er muligt.
Danske forsikringsselskaber registrerer årligt 70.000 brande. Hver fjerde virksomhed
der har haft omkostninger på mere end fem mio. kroner efter en brand lukker og
genåbner ikke igen.
Dansk Brandvagt ApS leverer brandvagter til alle virksomheder og den offentlige
sektor i hele Danmark. Vi forebygger brand og reagerer hurtigt ved enhver risiko,
for at beskytte menneskeliv, værdier og virksomhedens drift.
Kundeservice: 30 64 85 85
Landsdækkende brandvagt - Sjælland Fyn og Jylland
Vi er et landsdækkende brandvagtselskab, som leverer brandvagter til både små og store opgaver.
Akutopgaver som brandvagt løses
Vi har medarbejdere ansat i hele Danmark, og vi kan ofte påtage os opgaver med kort varsel, på hele Sjælland, Fyn
og Jylland.
Kundeservice: 30 64 85 85
Udvalgte referencer
Artikel: December er topmåned for boligbrande i Danmark
Ifølge de nyeste tal fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber registreres der betydeligt flere boligbrande i december end i øvrige måneder. Primære årsager inkluderer levende lys og køkkenrelaterede hændelser. Myndighederne anbefaler forebyggende foranstaltninger, herunder kontrol af røgalarmer i forbindelse med nordisk røgalarmdag den 1. december.
Læs hele artiklen fra Beredskabsstyrelsen her.
Vi søger certificerede brandvagter i hele Danmark.
Vores kunder omfatter boligforeninger, forsikringsselskaber, kommuner, regioner, fonde, museer og virksomheder bl.a. indenfor detailhandlen, VVS og tagdækning. Du skal være uddannet certificeret brandvagt hos DBI for at kunne arbejde hos os elller have gennemført funktionsuddannelse BRAND eller tilsvarende uddannelse i beredskabet.
Vi leverer ofte brandvagter akut til boligforeninger, detailhandlen og kommuner som oplever driftsfejl eller teknikske nedbrud på deres ABA anlæg og du skal derfor være indstillet på også at kunne stå til rådighed for akutvagter med få timers varsel.
Ved ansættelse vil oplæring til den enkelte opgave finde sted. Efteruddannelse tilbydes løbende.
Ren straffeattest er et krav under hele ansættelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår oplyses kun i forbindelse med jobsamtalen.