Senest opdateret: [29.08.2025]
Disse handelsbetingelser gælder for alle ydelser og produkter leveret af Dansk Brandvagt ApS. Når du accepterer et tilbud, bekræfter en ordrebekræftelse eller indgår en aftale med os, accepterer du samtidig nedenstående betingelser.
Faktureringsbetingelser ved akut bestilling
Ved akut bestilling af brandvagt med et varsel på mindre end 6 timer faktureres der fra bestillingstidspunktet.
Afbestillingsbetingelser
Kunden kan uden beregning afbestille en opgave, såfremt afbestillingen sker senest 24 timer før opgavens begyndelse. Sker afbestillingen senere end 24 timer før opgavens begyndelse, vil det fulde beløb for den bestilte ydelse blive faktureret og falde til betaling.
Parkeringsudgifter
Kunden dækker alle udgifter til parkering i forbindelse med udførelsen af den aftalte opgave.
Minimumsfakturering
Ved bestilling af brandvagt gælder der et minimum på 4 timers fakturering pr. dag. Dette betyder, at selvom du kun har brug for brandvagten i kortere tid end 4 timer, vil der altid blive faktureret for 4 timer.
Ansvar og Reklamation
Skulle der opstå fejl eller mangler ved den leverede ydelse, bedes du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan finde en løsning. Vores ansvar er begrænset til værdien af den leverede ydelse.
Specificering af krav til brandvagtens uddannelse og til opgaven
Det er kundens ansvar ved bestilling af en opgave specifikt at oplyse om eventuelle særlige krav til den bestilte brandvagts uddannelse, kompetencer eller certificeringer. Ligeledes er det kundens ansvar at specificere, hvis der stilles krav om anvendelse af særligt sikkerhedsudstyr på opgaven, herunder, men ikke begrænset til hjelm, sikkerhedsbriller og sikkerhedssko.
Hvis brandvagten skal medbringe ekstra udstyr eller brandslukker(e) faktureres der et gebyr eller en forhøjet timepris for disse tillægsydelser.
Dansk Brandvagt ApS forbeholder sig ret til at fakturere den fulde pris for den bestilte opgave, selvom den fremmødte brandvagt ikke lever op til de krav, som kunden måtte have, hvis disse krav ikke er specificeret tydeligt og skriftligt forud for opgavens påbegyndelse, med et rimeligt varsel.
Betaling
Betaling for den aftalte ydelse eller de aftalte produkter sker som aftalt. Fakturaer forfalder til betaling indenfor 10 dage efter udstedelse, med mindre andet er angivet på fakturaen. Ved for sen betaling pålægges der rykkergebyr og renter i henhold til gældende lovgivning.
Brug af underleverandører
Vi forbeholder os ret til at anvende underleverandører til udførelse af dele af eller hele den aftalte opgave uden at kunden først skal godkende dette eller være informeret om dette. Dansk Brandvagt ApS bestemmer valget af underleverandører.
Persondata
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores privatlivspolitik, som du kan læse mere om under "cookiepolitik" "GDPR politik" mv. i menuen øverst på denne side.
Du handler juridisk med:
Dansk Brandvagt ApS
Kratbjerg 201, kontor 2
3480 Fredensborg
Cvr. nr.: 35809384
E-mail: spoergsmaal-jura@dansk-brandvagt.dk
Hjemmeside: https://dansk-brandvagt.dk/
Gå til Forsiden